Gå til Tune Kabelnets hjemmeside

Om Tune Kabelnet

Tune Kabelnet blev stiftet 12. oktober 1970 og dækkede kun ganske få grundejerforeninger. Nu er vi vokset til 1896 tilsluttede medlemmer, hvoraf allerede 70% benytter sig af Tune Kabelnets Internet forbindelse.

Det er et brugerejet og -styret netværk, der dækker over 90% af beboerne i Tune. Vi satser på, at det er medlemmernes uafhængige kabelnet, som ikke kontrolleres af nogen kommercielle leverandører eller interesser.

Nettet skal desuden være teknologisk fremtidssikret og levere dagens og morgendagens netværksservices til billigst mulige pris.

Programmer: Vi leverer p.t. pakker med 67 digitale Tv-kanaler (heraf 37 HD) fordelt på 5 forskellige pakker, hvoraf 20 spejles analogt. Vi leverer 33 digitale radiokanaler, samt 11 FM-radio-kanaler. Hertil kommer næsten 60 ekstra tilvalgskanaler eller -pakker. Herved har man alle de fordele, der er kendt fra privatparaboler, men uden selv at hænge på det tunge vedligehold.

Udviklingen indenfor modtagelse og fordeling af TV og radio går stærkt. Med digitaliseringen vil principperne for programfordeling blive radikalt forandrede og dette kommer også til at påvirke vores net.

I de forgange 13 år har vi investeret mange penge for at sikre, at vort net hele tiden lever op til at kunne levere de tjenester, som vore medlemmer efterspørger, og de første skridt i denne retning er Internet via kabelnettet og de digitale TV-programmer, hvor man kan vælge mange helt frit.

Bredbåndsnettet leverer Internet via antennekablet med op til 60 Megabits/sekund som kommer gennem en delt 1000 Mbit forbindelse. Læs mere under Internet.

Kontingentet besluttes af generalforsamlingen og er for 2014 på 4.400 kr, fastlagt ved generalforsamlingen 2014


 


Tune Kabelnet Hjemmeside | Kontakt os | Ris & Ros  © 2000-2015 Tune Kabelnet. Med forbehold for skrivefejl. Alle rettigheder forbeholdt. Senest opdateret: