|
- Udfyld tilmeldingsformularen.
Du skal indbetale beløbet for tilslutning af router, som det er
fastsat i takstbladet (se dette).
Gå i banken og lav en bankoverførsel eller brug din homebank. Husk
at opgive dit navn, adresse og Internet når du overfører
beløbet, da vi ellers blot betragter det som et gavebidrag.
Husk at oplyse ønsker m.h.t. op til 10 e-mail adresser der ender på
@tunenet.dk.
Skæppestien 21,
4030 Tune
E-mail: kabelnet@tunenet.dk
Tlf. 46 13 63 43
Giro: 8 17 69 73
Bank: 4440 – 8 17 69 73
PBSnr: 03889688, Deb.gr. 00001 + medlemsnr
Hvis du ikke er tilsluttet Tune Kabelnet i forvejen, så
kontakt bestyrelsen for at få et tilbud. Eller
se priserne på
takstbladet.
(Du afregner for den fysiske installation med installationsfirmaet, KK Partner (595 kr))
Du skal
naturligvis være tilsluttet Tune Kabelnet i forvejen og som minimum
aftage radio & tv grundpakke for at kunne blive tilsluttet
Internet via Tune Kabelnet.
- Med din indbetaling
tilkendegiver du, at du accepterer vores abonnementsaftale
med vilkår i bilag
1. NÃ¥r vi har registreret din indbetaling og
din tilmelding via denne hjemmeside, står du i kø til installationen.
Der går ca 1 uge før installationen er effektueret.
Dit antennestik skal ombygges til Internet og du skal have et
kabelmodem (med router), og du skal have netkort i din pc. Du må ikke selv ombygge dit antennestik til Internet.
- Kabelmodem /
router 300 kr. Dette
beløb dækker kun router. Routeren har trådløst access-point
indbygget.
Denne pris gælder kun hvis du ikke allerede er tilsluttet vort Internet. Vil du bare opgradere din router, men i øvrigt er tilsluttet, så koster den 895 kr.
- Installation koster 595 kr, som afregnes direkte med installationsfirma. Hertil kommer pris eventuelt yderligere stumper du vælger at få med ved installationen, som du aftaler med installationsfirma.
- Hvis
der allerede er en brugbar Internet-installation, koster en løs router
(Cisco type EPC3925)
altså kun 300 kr., konfigureret. Du mÃ¥
for ét Internetkontingent kun have én aktiv router i din husstand ad
gangen. Det
er Tune Kabelnet, der afgør, om en eksisterende installation er
brugbar, en sådan skal udføres af en fagmand og ikke som gør-det-selv.
- Hvis du
flytter
indenfor Tune og medbringer en router, er der flyttegebyr på 250 kr,
samt evt. gebyr for lukning, hvis køber ikke vil gøre brug af
forbindelsen.
- Kabelmodem
skal have indbygget router og skal kunne køre DOCSIS 2.0 (eller højere). Vi
forbeholder os derfor at kunne afvise modemmer der medbringes udefra.
- Evt. netkort til pc skal du selv sørge for: Hvis din pc ikke har netkort er den enten meget gammel og så vil vi ikke rode med den, og du bør opgradere den; eller den er meget speciel, og så vil vi heller ikke røre ved den.
- Antennekabel
fra afgreningspunkt i dit hus frem til kabelmodem / router betales med 10
kr. pr løbende meter. Typisk bruges 10-15 meter. Vi fremfører ikke
kablet for dig. Omkostninger til etablering af føringsvej (f.eks.
kabelkanaler) for og trækning af dette kabel i dit hus er ikke
indregnet i installations- eller meterprisen. Du må ikke afkorte dette kabel selv og sætte twist-on connector (skrueconnector) på.
- Eventuelle
efterreparationer på bygning og møbler står du også selv for.
Eventuelle udgifter til reparation/udskiftning af fejlbehæftet
stikledning er ligeledes heller ikke indregnet i prisen.
- Hvis
du ikke selv kan trække kabel, må du indgå aftale med installatør, men du
må kun benytte dét kabel, vi anviser, ikke noget
andet, "der er lige så godt".
Ikke fordi vi vil tjene
penge på at
levere kabel, men fordi kvaliteten skal være ordentlig. Vi har endnu
ikke set et kabel fra et byggemarked, Bilka eller lignende, der er
anvendeligt. Er kvaliteten ikke i orden, ødelægger du nemlig også
internettet for de andre på nettet da du
i så fald kan indføre støj i returvejen fra din installation.
- Erfaringsmæssigt
viser der sig fejl på ca. 5% af stikledningerne hos vore abonnenter,
som opdages, når der skal etableres Internet. I enkelte tilfælde kan en
stikledningsforsikring dække en udskiftning.
- Herefter er
den løbende udgift kun 125 kr. pr måned.
Alle disse
beløbsangivelser er inklusive moms.
- Levering af
færdigkonfigureret kabelmodem med 2 telefonporte; indbygget router med 4 port
ethernetswitch; USB og trådløs adgang.
- Hvis du
allerede har en router, brugt f.eks. sammen med ADSL, så kan du smide
den væk.
- Det
samme gælder en ekstra router med switch og måske trådløst accesspoint - fordi
alle disse ting allerede er samlet i det modem / router, du får hos Tune
Kabelnet.
- Router
leveres forudindstillet til trådløs (men der er ingen garanti for at
dette vil virke, på grund af muligheden for forstyrrelser fra alle
andre trådløse dimser i hjemmet og fra naboerne).
- Montering på
antenneinstallation af enkelt afgrening for antennekabel dedikeret til
router. Afgreningen kan også være i form af en antennedåse på væggen med tilslutning via F-connector.
- Montering af fastkrimpede
connectors på antennekabel for tilslutning til denne afgrening
henholdsvis til router.
- Tilslutning af dette
kabel og kontrol på router af, at denne låser sig stabilt op imod
Internettet.
- Oprettelse af op til 10 e-mail adresser der ender på
@tunenet.dk
- Omkostninger
til etablering af føringsvej for det særlige antennekabel der går fra
afgreningspunktet, hvor antennen kommer ind i hus/lejlighed, og så frem
til der, hvor kabelmodemet opstilles, varierer utroligt meget fra det
ene medlem til det andet. Føringsvej-omkostning
er derfor ikke
medregnet i den kalkulerede installationspris. Selve kablet takseres pr
meter og du må kun benytte den kabeltype, vi specificerer
og/eller leverer.
- Eventuelle
udgifter til reparation/udskifting af fejlbehæftet stikledning er ikke
inkluderet i prisen.
- Du bør ikke sjældent have opsat hus-antenneforstærker i forbindelse med
installationen. Denne koster ekstra; du skal regne med 400-800 kr
eller mere for den post - alt efter behov på stedet (ikke medregnet i
den pris: ekstra tv-dåser, kabling,
føring af disse kabler etc). Til gengæld får du så ordentligt billede på
alle dine tv. Der kan blive en udgift til regulering af denne forstærker.
- Eventuelle
efterreparationer på bygning og møbler står du også selv for.
- Nogle
gange driller det med at få trådløst netværk til at køre på forældrede
pc'er. Derfor skal assistance hermed aftales separat med installatøren,
såfremt det tager længere end 5-10 minutter at sætte netværket op.
Også
udgifter til trådløse PC-kort står du selv for.
- Hvis
du vil køre trådløst, er det derfor ekstra vigtigt, at din pc er
opdateret til
et tidssvarende operativsystem. For eksempel er operativsystemer såsom Microsoft Windows ældre end Windows XP Service Pack 2 ikke tidssvarende.
- Hvis du har forældede antennestik efter en standard
fra før 1975 - så skal
disse udskiftes.
- Hvis
du har nyt fladskærmstv, så er det sandsynligt, at du skal have
forstærker på, hvis du ikke allerede har. Lad være med at købe noget
skrammel i Harald Nyborg, Jem & Fix, Silvan, Bauhaus eller
lignende
discount-udstyr.
Installationen kan først iværksættes, nÃ¥r vi har modtaget betalingen for
router.
Læs standard abonnementsaftale her.
(Kræver Adobe Acrobat Reader, som kan hentes her). Til denne knytter
der sig følgende bilag
med vilkår.
Tune Kabelnet er din leverandør af en internetforbindelse via dit medlemskab af foreningen og aftale derom.
Fra folk der abonnerer på vor
internetforbindelse får vi mange henvendelser, som ikke har med driften af nettet at
gøre, men problemer omkring virus, netkort, hvordan antivirusprogrammer
virker og sættes op, hvordan man sætter en ekstra mailkonto op o.s.v.
NÃ¥r vi har tid, og kender svaret, svarer vi selvfølgelig — men husk
venligst, at vi ikke er en IT-support organisation. Vi er 7 frivillige
i bestyrelsen samt 2 i installationsgruppen der laver dette arbejde i
vores fritid og det kniber en gang i mellem med at få besvaret e-mails
der har med IT-support at gøre.
Du skal henvende dig hos Evercall, hvis du har spørgsmål om telefoni, hvis du har klager eller vil købe flere ydelser i den forbindelse.
NÃ¥r tilmelding
og betaling er pÃ¥ plads, sÃ¥ skal installationen udføres.
Installationen er en
standardinstallation. Der indsættes en afgrener på dit antennekabel som
kommer ind i dit hus, til et Internet-kabelmodem. Denne afgrener skal
indsættes før første antennedåse.
Eller (så er det ikke standard): Der opsættes en lokalforstærker og eventuelt ny antennedåse med en særlig bøsning til kabelmodemmet. Det kan du afgøre med installatøren. Så koster det lidt mere, men det giver en helhedsløsning.
Hvis du kun har én
antennedåse i dit hus, er det meget nemt, for så består det blot i en
udskiftning af denne til en type med indbygget afgrener.
Hvis indkommende
signalstyrke ved første antennedåse kun lige
akkurat er stærk nok til at trække ét tv, så skal der en forstærker
pÃ¥, før vi kan installere Internet. Tune Kabelnets installatør mÃ¥ler dette med
professionelt måleudstyr medens du selv ser på og anviser
forstærkertype.
Men du må selv betale for denne. Vores
standardforstærker kan levere signalstyrke til 2-8 tv-stik i huset og
den koster 400-750 kr. I over halvdelen af alle installationer vælger
folk at få deres husantenne installation gået efter og forbedret,
hvilket den nævnte forstærker er en krumtap i.
Det antennekabel, der trækkes
fra denne afgrening frem til router, kan bruges
som samtidig antenneforsyning for TV og FM-radio, hvis og kun hvis, der samtidig opsættes en antennedåse med særskilt tap (med gevind) for Internet, en såkaldt multimediadåse.
Antennekablet er et såkaldt
coax-kabel, dvs. et kabel med en enkelt stiv inderleder, og med en
metallisk skærm uden pÃ¥ dette, og det skal afsluttes i en multimediadåse eller en crimpet F-connector. Der må ikke anvendes de såkaldte "dreje-" eller "twist-on"-connectorer (se illustration forneden tv.); der skal anvendes crimpconnector (se illustration th. nedenfor) eller compressionconnector (ikke afbildet).
 |
Sådanne twist-on connectors må ikke forekomme.
De er værdiløse og kan kun frarådes stærkt ! |
|
Benyt derimod f.eks. sådanne
crimpede connectors: |
 |
Kablet skal være :
- dobbeltafskærmet (mindst
ét lag folie foruden tråde i skærm),
- med en skærmdæmpning på
mindst 85 dB,
- uden for stort tab pr
meter
- må ikke have skader i
form af "klem" eller skarpe knæk
- kablet må ikke fremføres
i installationskanaler lige op og ned ad 230 volt lysnetkabler.
- Indendørs skal det være halogenfrit (uden PVC, brandhæmmende).
Det hænder, at et medlem
foreslår at anvende eksisterende kabler, han/hun selv har i forvejen. Udfra ovenstående
kriterier kasseres disse i 85% af tilfældene. Hvis du allerede har
et antennekabel fremført til det rum, hvor routeren skal stå, fordi du
bruger dette til et TV i dette rum, så må du se i øjnene, at du skal
have et nyt kabel til routeren eller – hvis det er teknisk godt nok –
fremover kan anvende dette til routeren. Men så har du jo ikke noget
antennekabel til TV i det rum. Hvis du vil se tv via et dedikeret
tv-kort i din computer, som kræver egen antennetilslutning, så gælder
det, at dette skal behandles som ethvert andet tv-apparat. Altså multimediadåse for at få rådighed over et tv-signal.
Antennekablet er et hvidt,
7,5 mm tykt Coax-kabel, med en mindste bøjningsradius på ca. 10 cm.
Bukkes det skarpere, eller klemmes det, sÃ¥ ødelægges det – der kommer
en voldsom dæmpning i kablet og så er det good-bye Internet.
Under særlige omstændigheder kan
vi anvende et 25% tyndere kabel, men der skal være tungtvejende
grunde for at bruge det. En tungtvejende grund kan være, at der er en
skjult vægkanal til førstesalen, som det kan fremføres igennem, og hvor
der i forvejen ligger et telefonkabel, men under ingen omstændigheder må
det fremføres sammen med 230 Volt lysnetkabel. Da dette tyndere kabel
har mindre gode elektriske lede-egenskaber, undgår vi det så vidt muligt.
Når kablet til routeren så er
udlagt, så skal det forsynes med fastkrimpede connectorer med gevind i
begge ender. Dén operation udfører installatøren og den er indregnet i
installationsprisen. Derfor får mange udleveret de nødvendige meter
kabel og sørger sÃ¥ selv for at etablere føringen nogle dage før installatøren
kommer og gør installationen endeligt færdig. Vi vil ikke have, at der
anvendes twist-on connectors, altsÃ¥ connectors, der vrides pÃ¥, og vi er helt kategoriske på dét punkt.
Hvis du har mere end én pc,
så skal der stadig kun installeres én router og dermed kun ét
antennekabel frem til denne. Kabel fra routeren videre til pc er en
helt anden slags kabel end antennekabel, og dér kan antennekabel ikke
benyttes.
Det kan lyde besværligt med
denne installation: Men når du først kører 2000 gange hurtigere end
telefon-modem på Internettet, billigere end ADSL og 5-10 gange
hurtigere end ADSL, så vil du glæde dig over, at du tog dette
kortvarige installations-besvær med.
- Have fundet
stedet hvor stikledningen kommer ind i huset og hvor første
tilslutningspunkt er.
- Have frilagt dette sted,
så man kan komme til. Det kan være, at der står store møbler foran. De
skal i så fald være flyttet inden vi kommer.
- Have besluttet hvor router
skal opstilles. Det er gerne i samme lokale som én af pc'erne. Men det
kan lige så godt være i nærheden af første antennestikdåse.
- Have fundet føringsvej
for antennekabel fra afgrening frem til router.
Er du selv indstillet på at
trække kabler i ejendommen, skal disse være fremført etableret inden
installationsmontøren kommer. Det vil sige, at der skal tillige være
boret huller for etage- eller væg gennemføringer.
Vi kan rådgive dig om dette og du kan købe kablet af os, 10 kr. pr
meter.
- Da dataforbindelser er
meget følsomme for støj udefra, sker din etablering af kabel m.m. på
eget ansvar.
- Der skal være etableret
230V i lokalet hvor routeren skal stå. Routeren bør ikke stå på loft,
da dens temperaturspillerum er 5-40 gr celcius
- Routeren må ikke stå i et lukket skab, hvor der bliver for varmt (over 40 °C).
- Hvis du skal have antenneforstærker opsat, så husk også strøm til denne. Det er ofte på et loft, at den placeres.
Vi er i stand til at
konstatere om forbindelsen virker frem til og med router, uden at
tilslutte din pc til nettet. Men ønsker du, at få Pc'en "op og køre på
nettet", inden vi går, så skal du sikre, at :
- Arbejdspladsen omkring
din PC skal være frilagt.
- Din PC skal være opdateret
til dagens standard.
- Din PC skal være
installeret med ethernet-netkort.
- Der er ingen garanti for
fejlfri drift trådløst pga. forstyrrelser fra andre trådløse tingester.
Ønsker du, at få
etableret ekstra dataforbindelser i huset, skal dette aftales inden
husinstallationen påbegyndes.
Nettet kan godt køre på Pc'er, der kører MAC eller Linux, men du skal
ikke forvente, at montøren kan yde dig support på disse.
|