Dette er den anden redegørelse for Internettet via Tune Kabelnet, som kom på hjemmesiden efter, at generalforsamlingen 4. marts 1999 havde godkendt at oprette Internetløsningen. Redegørelsen indeholder også uændrede dele af det første oplæg fra hjemmesiden.


Internet via Kabelnettet i Tune


Følgende blev vedtaget på Generalforsamlingen 4. marts 1999:

"Generalforsamlingen giver bestyrelsen fuldmagt til indenfor det vedtagne budgets rammer i perioden frem til næste generalforsamling at påbegynde udbygning af vort net så der kan etableres forbindelser til internettet via Tune Kabelnet.

Etableringen til internettet sker såfremt bestyrelsen finder at interessen herfor er tilstrækkeligt stor, dvs. at et nødvendigt antal medlemmer binder sig for en internetopkobling via Tune Kabelnet. Etablering sker tillige under forudsætning af at der kan skabes balance / indtægter i projektet i løbet af 3 / 5 år."


På denne side vil du kunne se

Internet via Kabelnettet er blot én måde at udnytte det store potentiale, vi har i vores net. Men som vi skal se, så er det er det rette sted at tage hul på fremtiden.


Forskningsministeriet marts 1999: Hver tredje danske husstand er på Internettet:

En lang række undersøgelser har dokumenteret danskernes eksplosive tilslutning til Internettet de senere år. Se eksempelvis Forskningsministeriets af 27. maj 1999 med titlen "Danske IT-billeder". I resumeet anføres bl.a.: Informationsteknologien - IT - har sat sig spor i den danske hverdag. Såvel i arbejdslivet og fritiden, i den offentlige forvaltning og de private virksomheder som på kontorerne, i dagligstuerne og i børneværelserne. Mere end hver anden dansk husstand har således en pc (se figur) og næsten hver tredje dansk husstand har adgang til Internettet (se figur). To ud af tre helt små virksomheder og alle virksomheder med over 50 ansatte anvender IT. Den offentlige sektor har i løbet af de seneste fem år oprettet ca. 1.600 hjemmesider på Internettet.

Dette fordeler sig næsten ligeligt på køn, man bestemt ikke ligeligt efter alder og uddannelse og husstandsindkomst (klik for at se graf) Her ligger et land som Sverige markant højere end Danmark, idet hele 70% af alle svenske husstande med højere indkomst har Internetadgang. Men det er måske et fingerpeg om, hvad vi kan vente os i Danmark.

Man konstaterer, at liberaliseringen af telesektoren har ført til et øget konkurrence og udbud, men at de tjenester, der er betinget af at samtrafikpriserne endnu ikke er sænket til markedsniveau, betyder, at visse tjenester endnu ikke er særligt udbredte:

"Der er et konkurrencedrevet pres på markederne for udenlandstelefoni, mobiltjenester, indenlandstelefoni og på Internet-trafik. På nogle områder er der dog tale om problematisk små eller direkte negative konkurrencemarginer for de nye selskaber. Det gælder bl.a. markedet for almindelig indenlands (og navnlig lokal) telefoni og Internet-trafik til privatforbrugere. Medmindre samtrafikpriserne bringes nedad på de samtrafikprodukter, der er relevante i forhold til disse delmarkeder, må man frygte, at markedet stagnerer, og eventuelt at nogle af de nye selskaber trækker sig ud af denne del af markedet igen.
...
Også udbuddet af højhastigheds-Internetprodukter til privatforbruger-markedet er indtil videre begrænset."

Ja. Det er netop hvad vi vil ændre på.


Af Tune Kabelnets egen undersøgelse, som bestyrelsen foretog ved kanalafstemningen i oktober 1998, fremgik det, at

Altså – som nævnt – mindst 15% af samtlige medlemmer, eller over 33% af de indkomne besvarelser gav udtryk for interesse i at være med. Da alle undersøgelser indtil nu har vist, at antallet af internettilsluttede og -interesserede stadig vokser eksponentielt, må vi regne med, at dette tal i dag kan regnes til 40% for Tunes vedkommende.


Internet via Kabelnet betyder:Tryk på billedet for at få et større


Et lokalnet og fuld permanent internetadgang med lige så hurtig adgang som på arbejdet.

— Et hurtigt net:

— Intranettet i Tune: Et frit lokalnet:

— Ingen minuttakst, men retfærdig taksering uden fråds:

— Ikke væsentligt dyrere end dagens modem-model:

— Alle kan være med:

— Kort sagt: Det er den bedste løsning, der kan tænkes:


Det får du for pengene:


Hvad sker der konkret:

Læs mere om den rivende udvikling indenfor kabelmodem-teknologien.


Hvad med de andre potentielle brugere ?


Et perspektiv: Mulighed for udbygning med telefoni:

Alle de komponenter, der indgår i første trin den påtænkte udbygning, skal alligevel til for at etablere telefoni. Det er dog ikke nok. Men vi sikrer dermed samtidig den rigtige platform, for at kunne etablere billig telefoni via Tune Kabelnet. Det er altså faktisk samtidigt lidt af et columbusæg, et totrins et, ganske vist. Telefonien kan først indføres rigtigt, når vi samtidigt etablerer noget centraludstyr oppe i huset. Det er dog billigere end det udstyr, vi installerer nu, og det kan tænkes betalt 100% af en teleoperatør. Under alle omstændigheder vil udbygningen af Tune Kabelnet altså samtidig direkte bane noget af vejen for at kunne udbygge med telefoni via Tune Kabelnet, som vi har snakket om utallige gange før. Alle de komponenter, der indgår i denne første udbygning vil genfindes i telefoni via kabelnettet

Samtidigt vil telefoni via Internet blive integreret med brugen af Internet i almindelighed. På Web-sider vil vi snart få at se, hvordan der vil dukke en "knap" op, som man kan klikke på, hvorefter der etableres direkte telefonforbindelse med den vært, hvis billede "knappen" ligger på. Man benytter en almindelig telefon, som er tilsluttet via kabelmodemet. Forbindelsen kan – hvis værten giver muligheden – etableres via internettet og dermed er samtaleprisen den samme, uanset om samtalepartneren er i Korea eller i Roskilde. Se et eksempel fra Nortel i USA. Et andet eksempel kan være, at man slår op i nummeroplysningen (via skærmen), finder nummeret og klikker på det. Forbindelsen bliver så etableret gennem kabelnettet og videre herfra ud til det "almindelige" telefonnet – men så er taksten selvfølgelig en anden. Det er kun et spørgsmål om tid, før denne service tilbydes fra de store nummeroplysnings tjenester der allerede nu findes på nettet.En simplere løsning – som nok er den vi i praksis ser først herhjemme – er, at en udbyder af den ene eller anden vare eller tjeneste ganske enkelt ringer dig op på dit almindelige nummer og betaler for opkaldet, når du klikker. Denne vil kunne realiseres allerede i dag – under forudsætning af, at den eksisterende telefonlinje ikke bruges til selve internet-forbindelsen.


Tunes Internetmodel:

Vi diskuterer for tiden to modeller i bestyrelsen. Fælles for begge modeller:

Vi færdigbygger HF-delen af anlægget, dvs. returvejsforstærkere og filtre installeres på forhånd. Forstærkerne har øvre grænsefrekvens ved 450 MHz og returvejen ligger under 25 MHz. Dette er prisbillige forstærkere, som vi har kunnet få til 40% af hvad forstærkere med fuld UHF til 862 MHz og returvej lige under 65 MHz ville have kostet. 

Prisen vil blive nogenlunde den samme: ca 1000 - 1500 kr for tilslutning, ca 250 kr/md for brug (min 3 mdr). Vi overvejer endvidere at sige: Af de 1000 kr får man måske 300 kr tilbage, hvis udstyret returneres indenfor 6 mdr.

1. "Cisco"-modellen:

Vi leaser/lejer udstyret over en 3-4 årig periode, såvel til hovedstation som til brugerne. 

Udstyret er det mest avancerede, der kan fås i dag, og muliggør således 

Med dette udstyr lægger vi således grundstammen til et egentligt multiservicenetværk for byen.

Lokalt hos brugere kan der opsættes en router, uBR924, som giver adgang til 

fuld telefoni kræver herefter kun udbygning i hovedstationen for ca 250.000 kr. 

Hvis vi hurtigere bliver flere end først kalkuleret, kan vi til enhver tid vælge, enten at sænke den afgift, brugerne betaler, eller vi kan frikøbe udstyret til restværdien. 

Når udstyret er betalt, kan vi vælge at udbygge med 

Hastigheden på 2 Mbits/sekund skal deles med alle brugere i byen, men det vil i mange tilfælde være muligt at opnå denne hastighed. Det er 40 gange hurtigere end det hurtigste, man kan opnå med en alm. modem i dag, og 16 gange en dobbelt ISDN. 

Der er ingen begrænsning i den datamængde, man hjemfører. Der vil være prioritering af trafikken, således at telefoni er med fuld kvalitet, dernæst web-surfing, og lavest prioriteres ftp-download af filer. Hovedstationen vil være en intelligent enhed, udstyret med meget avanceret software, som gør anlægget meget nemt at administrere - hvorved vi sparer mange penge, og vi kan tillige udføre en hel del administration selv. 

Vi har selv den fulde ret til at bestemme alt hvad denne model udbygges med og hvornår det sker, og hvilke services der tilbydes. Hvis vi etablerer denne model, kan vi – hvis vi ikke sænker taksterne på noget tidspunkt – over 10 år spare over 6 millioner kr. op. Vi kan formentlig endda hente endnu mere, idet vil vil kunne tilbyde adgang for en teleoperatør til at drive professionel telefontrafik. Dermed kan vi sænke Internetprisen endnu mere. Vi forventer, at Internetprisen efter 4 år kan sænkes til ca. 100 kr./md, og med en teleoperatør inde, kan vi formentlig sænke den pris endnu mere.

De tilbudte kabelmodemer er noget dyrere end Scantemos men rummer langt flere faciliteter. Da de kom frem, var deres pris ca 7500 kr, men de er nu nedsat til 2980 kr (ex moms). Scantemos modemer koster ca 1500 kr og giver kun adgang for tilslutning af én PC.

2. "Scantemo"-modellen:

Scantemo vil gerne gøre det nemt for os. De installerer head-end udstyr mv. i hovedstation, samt kabelmodems i hjemmet. Vi vælger ikke selv udstyret. Hastigheden vil være 512 kbits/sek, dvs. en fjerdedel af ovenstående. Scantemo bestemmer valg af al hardware. Det foreslåede udstyr kan ikke udbygges med IP-telefoni, og Scantemo bestemmer hvilke services, der tilbydes, i den fire års periode, aftalen vil dække. Internetforsyningen sørger Tele Danmark for. Som bruger bliver du derfor Tele Danmark kunde, og kablerne i jorden gennem Tune er det eneste du mærker til Tune kabelnet. Der bliver ikke noget Intranet eller firewall for Tune, ingen proxyserver. Det er ikke muligt at sætte lokale webservere op som ikke samtidigt belaster den lokale trafik, der vil være begrænset til 512 kbps.

Tune kabelnet modtager en "fee" tilbage fra Scantemo, nemlig 19 kr månedligt pr bruger, når vi er under 245 tilsluttede brugere, og 37 kr pr bruger pr måned, når vi bliver over 245 brugere. Det beløb vil på 4 år vokse til et sted mellem 200 og 400.000 kr. Vi kan over 10 år spare over én million kr op. Men Scantemo kan i samme periode hente differencen i forhold til ovenstående: 5 millioner kr. Der vil ikke være adgang for en teleoperatør i konkurrence med Tele Danmark.

De juridiske og økonomiske forhold i denne model er svært gennemskuelige, idet de er baseret på et indviklet sæt af paragraffer i en meget omfattende standardkontrakt med en masse ændringsparagraffer til. Navn og specifikationer på udstyr er suverænt Scantemos valg og vi har kun deres ord i dag for, hvad det vil være for noget. Og det er langt fra så avanceret som Cisco-udstyret. 

I teorien kan anlægget frikøbes efter 4 år, og dermed kan trafikprisen sænkes. Men det bliver vanskeligt at udbygge med stadigt flere services efter denne periode, hvis vi vælger at frikøbe anlægget — især IP-telefoni — med det kabelmodemudstyr, vi har set.


Se også: Andre synspunkter om bredbåndsfremtiden fra Ziff-Davis News.


Hvad gør andre antenneforeninger:


Blandt Danmarks 2,4 millioner hjem med TV findes der i dag 1.350.000 hjem, der er antenneforsynes via kabelnet. Af disse er de 700.000 tilsluttet via ikke-kommercielle anlæg. Denne situation er ret enestående. De resterende er tilsluttet via anlæg, der ejes eller kontrolleres af kommercielle selskaber, såsom Tele Danmark eller Stofa.  Blandt de ikke-kommercielle antenneforeninger er der mange steder planer om at etablere adgang til Internet. Siden pioneren blandt de ikke-kommercielle anlæg Hjørring Antenneselskab etablerede sig for 3 år siden er en lang række fulgt efter, og endnu flere er i gang med forberedelser, ombygning og forsøg. Der findes i dag Internet via kabel i en halv snes ikke-kommercielle antenneforeninger i Danmark. 


Oprettet 19. februar 1999, rettet 25. februar 2000, Tage Lauritsen, Tune Kabelnet.

Denne redegørelse udtrykker ikke Tune Kabelnets "officielle" holdning, men er en præsentation af de informationer, vi har samlet sammen i det år, der nu er forløbet siden den generalforsamling, der gav grønt lys for Internettet.

Til Toppen

Til Tune Kabelnet